Kategoriarkiv: Rejsebeskrivelse

Turen til Kapisillit

Hermed kommer min første rigtige rejsebeskrivelse udenfor “Nuuk-området”. Turen gik til Kapisillit, som betyder Laks eller lakseelv (hmm, måske noget jeg skal have undersøgt nærmere når sommeren engang kommer). Nå, men turen foregik for en stor del af tiden ombord på en hurtiggående turbåd med plads til 10 passagerer.

Vi startede ud lørdag morgen kl. 9.00 nede ved RAL-havnen med det flotteste vintervejr. Solen var lige stået op i horisonten og der var næsten vindstille – altså kunne vi vist ikke vælge en bedre dag at tage på udflugt. Hele turen ind til den stadig fungerende bygde langt inde i Godthåbsfjorden kan klart anbefales. På turen derind ser man flotte landskaber og bjergformationer, og man drager hurtigt den konklusion, at hvis der også skal være plads på memorykortet når vi kommer til selve bygden, bør man nok snart stoppe med at bruge kameraet selvom det kribler i fingrene.

Da vi endelig nåede bygden, efter ca. 2 timers sejllads, havde vi 1 time til at gå rundt i byen og fornemme stilheden der hersker sådan et sted. Da vi kl. 13 sejlede om på den anden side af bydgen for at nyde vores frokost i solskinnet, opdagede vores kaptajn to havørne der sad på bjergsiden. Selvfølgelig lettede de da vi stille og roligt nærmere os, og mit kompakte digitale kamera kunne ikke rigtig fange et eneste brugbart billede hvor man uden hjælp kan se ørnen. 🙁

Turen hjemad foregik ikke ad sammen “vandvej” som derud. Vi skulle nemlig forbi en nedlagt bygde hvor bl.a. RAL har et sommerhus man kan leje. Det var jo fint nok med lidt ekstra i hatten, turen kostede jo alligevel 1500,-
Der var her betydeligt mere is end inde ved Kapisillit, selvom Kapisillit ligger tættere på selve isbræen (bare roligt, det giver alt sammen mening når man ser på et kort over Godthåbsfjorden). Lige udenfor bygde, var der en kæmpe isskosse på ca. 100×70 meter, som vores kaptajn mente at vi selvfølgelig skulle ligge til ved. Så han lagde stævnen tæt til isskossen og så vandrede samtlige 8 passagere op på et vandrende isbjerg. Det var lidt vildt og surrealistisk, tænk at befinde sig så langt inde i fjordsystemet uden andre mennesker i nærheden og så på en isskosse som stille og roligt flyder mod det åbne Atlanterhav.

Efter denne oplevelse og trygt tilbage på båden, tænkte man at man virkeligt havde fået “valuta for pengene”. Men turen var åbenbart ikke hel slut endnu, for i udmundingen af Godthåbsfjorden nær Nuuk, havde skipperen set en hval, så vi fik sku også lige 1 times hvalsafari med oven i. Alt i alt var det en super god tur….!

Da vi sejlede ind i land og mørket så småt var kommet over byen, lå der lidt af dagens “fangst” inde på kajen. Det var lidt makabert sådan som bagpartiet og de hovedløse rensdyr bare lå i bunker på jorden og på ladvognen af en bil.

TOUCH-DOWN!

Så kom endelig dagen hvor jeg rørte den grønlandske muld – minder sku en smule om den gode jyske vi har i Stoholm, bare med lidt flere klipper. Flyveturen gik fra Århus -> København -> Kangerlusluauq -> Nuuk.

Da vi landede i Kangerslusuaq, var vejret lettere overskyet men ellers fint. Vi fik dog desværre at vide at det blæste ca. 55 knob/sek i Nuuk og at vi derfor måtte være beredt på lidt ventetid før piloterne mente at det var forsvarligt at lande i Nuuk. Så hvad mere naturligt var det at få skudt de første grønlandske billeder af med min gode gamle Sony Ericsson W890i mobiltelefon. Ikke nogle fancy pancy med 10x optiske zoom eller billedstabilisator, men okay når nu jeg ikke lige havde andet ved hånden. Mit nye kompakte digitale kamera var pakket trygt og godt ned i bagagen. 🙂

Nå, men dette var så den storeslåede lufthavn i Kangerlusluauq som også er en militærbase og faktisk et af knudepunkterne mht. lufttrafikken ud af landet. Selve lufthavnen og de tilhørende bygninger er pokkers lille, men faktisk har den nogle ting som ikke er til at opdrive andre steder på Grønland. Her kan eksempelvis nævnes en 18-hullers golfbane som amerikanerne anlage i sin tid, og så skulle der også være den eneste tilbageværende bowlingbane. Selv Nuuk med ca. 16.000 indbyggere kan ikke bryste sig af at have en bowling bane – helt ærligt, det bare ikke i orden!

Kangerlusluauq er egentligt et rigtig godt touristmål, der er nemlig kun 25km ind til indlandsisen, på grusvej, vel at mærke! Og så er der gode muligheder for at komme på moskusafari, hundeslæde eller tage en vandretur vestover ud mod Sisimiut.

Da Air Greenland endeligt meddelte, til de nu tre strandede fly, at Nuuk havde givet grønt lys, lettede vi som et af prøveflyvene for at tjekke om det også varede ved. Flyvetiden fra Kangerlusluauq til Nuuk er ca. 1 time, og efter 30-40 min oppe i flyveren, godt på vej mod Nuuk, fik vi selvfølgelig den lidt kedelige nyhed som var, at vindstyrken havde taget til i Nuuk. Altså måtte vi vende om, flyve lidt i cikler inden landingen, da vi havde for meget brændstof ombord.

Nu er intet jo så galt at det ikke er godt for noget, og da vi nåede indenfor i lufthavnen blev samtlige 200-250 mennesker da også tilbudt en madbillet som man kunne veksle i den tilknyttede restaurant. Her var jeg fast besluttet om at jeg ligeså godt kunne afprøve den grønlandske mad, hvilket resulterede i en god og nærende moskusburger – mums.

Vel tilfreds efter burgermenuen og et par sms til chefen, som på det tidspunkt allerede skulle have afhentet mig i lufthavnen, fik vi så endelig at vide at vi endnu en gang skulle afprøve vindstyrken i Nuuk. Resultatet blev at planen holdt og således var turen til Nuuk jo for så vidt overstået!

Chefen kørte mig efterfølgende til Sømandshjemmet hvor jeg var indkvarteret de følgende 7 dage.