Den første uge i Nuuk

Som bekendt blev jeg indkvarteret på Sømandhjemmet, og det viste sig at være et ganske udmærket sted at overnatte og spise i en begrænset periode.

Jeg ankom fredag d. 11/09 og skulle først begynde hos Royal Arctic Line den efterfølgende tirsdag, så der var rig mulighed for på egen hånd at se byen, dens faciliteter og området omkring Nuuk.
Nu hvor jeg skriver dette indlæg har sneet ligget i Nuuks gader de sidste 1½ mdr. tid, så derfor har jeg ikke har så mange billeder at byen inden sneen kom. Jeg kan egentlig bedre lide sneen, det gør det hele lidt hyggeligere, men det er nok en smagssag.

TOUCH-DOWN!

Så kom endelig dagen hvor jeg rørte den grønlandske muld – minder sku en smule om den gode jyske vi har i Stoholm, bare med lidt flere klipper. Flyveturen gik fra Århus -> København -> Kangerlusluauq -> Nuuk.

Da vi landede i Kangerslusuaq, var vejret lettere overskyet men ellers fint. Vi fik dog desværre at vide at det blæste ca. 55 knob/sek i Nuuk og at vi derfor måtte være beredt på lidt ventetid før piloterne mente at det var forsvarligt at lande i Nuuk. Så hvad mere naturligt var det at få skudt de første grønlandske billeder af med min gode gamle Sony Ericsson W890i mobiltelefon. Ikke nogle fancy pancy med 10x optiske zoom eller billedstabilisator, men okay når nu jeg ikke lige havde andet ved hånden. Mit nye kompakte digitale kamera var pakket trygt og godt ned i bagagen. 🙂

Nå, men dette var så den storeslåede lufthavn i Kangerlusluauq som også er en militærbase og faktisk et af knudepunkterne mht. lufttrafikken ud af landet. Selve lufthavnen og de tilhørende bygninger er pokkers lille, men faktisk har den nogle ting som ikke er til at opdrive andre steder på Grønland. Her kan eksempelvis nævnes en 18-hullers golfbane som amerikanerne anlage i sin tid, og så skulle der også være den eneste tilbageværende bowlingbane. Selv Nuuk med ca. 16.000 indbyggere kan ikke bryste sig af at have en bowling bane – helt ærligt, det bare ikke i orden!

Kangerlusluauq er egentligt et rigtig godt touristmål, der er nemlig kun 25km ind til indlandsisen, på grusvej, vel at mærke! Og så er der gode muligheder for at komme på moskusafari, hundeslæde eller tage en vandretur vestover ud mod Sisimiut.

Da Air Greenland endeligt meddelte, til de nu tre strandede fly, at Nuuk havde givet grønt lys, lettede vi som et af prøveflyvene for at tjekke om det også varede ved. Flyvetiden fra Kangerlusluauq til Nuuk er ca. 1 time, og efter 30-40 min oppe i flyveren, godt på vej mod Nuuk, fik vi selvfølgelig den lidt kedelige nyhed som var, at vindstyrken havde taget til i Nuuk. Altså måtte vi vende om, flyve lidt i cikler inden landingen, da vi havde for meget brændstof ombord.

Nu er intet jo så galt at det ikke er godt for noget, og da vi nåede indenfor i lufthavnen blev samtlige 200-250 mennesker da også tilbudt en madbillet som man kunne veksle i den tilknyttede restaurant. Her var jeg fast besluttet om at jeg ligeså godt kunne afprøve den grønlandske mad, hvilket resulterede i en god og nærende moskusburger – mums.

Vel tilfreds efter burgermenuen og et par sms til chefen, som på det tidspunkt allerede skulle have afhentet mig i lufthavnen, fik vi så endelig at vide at vi endnu en gang skulle afprøve vindstyrken i Nuuk. Resultatet blev at planen holdt og således var turen til Nuuk jo for så vidt overstået!

Chefen kørte mig efterfølgende til Sømandshjemmet hvor jeg var indkvarteret de følgende 7 dage.