En lille julestatus

Så skal der sku opdateres lidt på hvad der er sket i julen. 🙂

Jeg tror at jeg vil starte med at sige, at jeg nu er blevet den lykkelige ejer af et Nikon D5000 digitalt spejlrefleks-kamera. Og I kan tro at jeg er glad for det og mon ikke at det selv ville sige at det er ved at være godt brugt – hvis det altså kunne tale. hehehe…
På grund af denne lykkelige begivenhed vil der i den kommende tid blive langt en del nye fotos ud i fotosektionen som frit og kvit (endnu) kan downloades.

Jeg er lige kommet hjem fra en pragtfuldt dag på skibakken, jeg bliver ski bedre og bedre til at håndtere det pokkers snowboard. Long time no see tænkte jeg da jeg første gang pakkede det ud. Vi har en lille smule sne, men desværre kun nok til at børnebakken er åben. Derfor varmede det også helt ind i hjertet, da jeg i morgentimerne kunne konstatere, at det pludseligt sneede udenfor! Jeg var på gåben ud til skiområdet og meningen var faktisk også at jeg skulle gå hjem igen. Da jeg ikke havde mine Goggles med derud, besluttede jeg at tage hjem da det virkeligt dalede ned med sne. Inden jeg var nået særligt langt ud af lufthavnsvejen, stoppede en venlig bilist og kørte mig helt hjem. Til denne historie skal det nok lige tilføjes, at jeg tildels også fik et lift derud. Så hermed har jeg på egen krop oplevet at det grønlandske folkefærd er venlige og meget hjælpsomme. Ham som kørte mig hjem var ude for at tjekke vindforholdene ud, han havde nemlig tænkt sig at paraglide – og forøvrigt vindsurfede han også om vinteren. Uhaa, hvor må det være koldt, hva NJ!

Juleaftenen gik udemærket i selskab med min nabo og hendes familie. Nu tror I sikkert at julemenuen bestod af noget grønlandsk suaasat eller matak (udtales madek), men vi fik såmænd fårkølle, flæskesteg, kartofler osv osv. Vi startede faktisk tidligt på eftermiddagen med at gå i kirken for at høre den grønlandske julegudstjeneste. Det var en anderledes, men smuk oplevelse. Man forstod ikke et kuk, men tilgengæld kunne jeg så nyde omgivelserne og den flotte solnedgang som spejlede sig i kirkens vinduer.

Ellers nyder jeg rigtig meget at have julefri, det er super dejligt at have tid til at gøre de ting som man bare ikke har overskud eller tid til i hverdagene.

Besøg af moaaar…

Hermed en lille beretning om min mors første tur til Grønland som varede fra d. 4/12 – 16/12.

Hun ankom til Kangerlussuaq med -19 grader og oplevede vel dermed hvordan Grønland kan være når det er bidende koldt! Selv ikke jeg har oplevet så lave temperature heroppe endnu.
Jeg havde fået lov at låne en firmabil og hentede hende derfor ude i lufthavnen hvorefter hun fik en hurtig guidet tour rundt i hele byen, inden jeg kørte hende hjem til min lille bolig for derefter at tage tilbage til arbejdet. Her fik jeg så den besked at jeg skulle tage fri resten af dage og vise min kære mor byen. 🙂

Mens hun var heroppe var vi kun i Nuuk, men tilgengæld prøvede vi at komme så meget ud som det var muligt. Blandt andet var vi til et foredrag om isbjørne, i biografen for at se filmen “Tro, håb og Grønland”, som prøvede at vise Grønland fra en anden side end den der oftest bliver vist i de danske medier. Og ellers var vi forbi og se alle afkrogene i Nuuk.

Jeg må nok indrømme at hun oplevede et rimeligt opskifteligt vejr. Hermed ment at vi havde solskin og -11 grader, tøvejr og +7 grader, regn og slud, blæst og en snestorm som forøvrigt resulterede i at flyene til Danmark blev aflyst og hun dermed fik en ekstra ufrivillig overnatning i min hyggelige bolig.

Alt i alt et rigtig hyggeligt visit. 🙂