Nytårsaften i Grønland

Så kommer en kortere beretning om hvordan nytårsaftenen løb af stablen her i Grønland. Der er jo masser at sige om nytårsaftenen, bl.a. at man har tradition for at gå ud kl. 20.00 for at fejre det danske nytår og så igen fejre det grønlandske kl. 00.00. Indimellem disse to tidspunkter er der rent faktisk også nogle der fejre det islandske og færøske. Så alt i alt en lidt forvirrende men rigtig hyggelig aften, hvor vi midt i maden pludselig opdagede at klokken var fartruende tæt på det danske nytår, og dermed måtte vi ud i slud/regnvejret for at fejre det. 🙂