Sejltur til Qoorqut i forbindelse med Birthe og Sørens 45-års bryllupsdag

Da Birthe og Søren skulle fejre deres 45 års fødselsdag og det er længe siden at de begge har været ude at sejle sammen, spurgte de os om muligheden for at vi alle fire sejlede ind til restauranten ved Qoorqut for at hygge og spise et par timer og vende snuden hjem om aftenen.

Vi fandt en dag hvor det passede ind både med vejrprognosen og at vi havde fri. Vi tog alle fire glade ned til båden, det blæste dog lidt mere end før forventet, men det gør det ofte herude ved Nuuk. Det viste sig dog at selv helt inde ved rødfiskehullet ved Qoorqut, blæste det en del hvorfor vi i stedet for at fiske lagde til ved bådbroen og gik i land.

Vi prøvede at fiske lidt efter ørreder i den nærliggende elv, men fangede ikke noget. Vi fik dog alligevel den dejligste middag på restauranten og kom hjem i god behold, selvom det også på hjemturen stadig blæste mere end forventet.

3 dages tur til Kapisillit og Qorqut

Som nævnt to indlæg tilbage, ville Maja og jeg rigtig gerne bruge en stor del af vores ferie ude i fjorden. Og da vores test-tur til Præstefjorden gik over al forventning, havde vi i sigte at skulle overnatte 2 gange inde ved Kapisillit og 1 gang ved Qorqut.

Vi tog af sted i det dejligste sejlvejr, ingen bølger overhovedet så det gik derud af de efterfølgende 100 km.
I “svinget” ind til Kapisillit, stødte vi dog på en del små-is, så her gik det i slalom-sejllads, men heldigvis var det ikke over så stor en strækning at dette stod på. Vi ankom til Kapisillit, eller rettere elven lidt længere inde hvor vi fik smidt ankeret og slået teltet op nær elven. Der var to andre hold derinde som også lå i telt ved elven, et ældre ægtepar og tre unge på ca. min alder.

Vi snakkede lidt med begge hold, og de havde ikke rigtigt haft held ved fiskeriet. Vi gik dog begge ned til elven for at forsøge og der skulle dog heller ikke gå mere end ca. ½ time før vi hver især havde fanget en pæn ørred. Vi fik startet bålet og lagt fisk, ris, pølser og snobrød over. Det var en rigtig god start på hele turen.

Dagen efter stod vi op og satte kursen mod sø nr. to lidt længere ind i landet. Der lå en enkelt mand derinde i telt, han ventede højest sandsynligt på laksen. Kapisillit er den eneste laskebærende elv der er tilbage omkring Nuuk.

Vi tog også en dage ind til byen Kapisillit for Maja har heller aldrig set byen eller været derinde.

På et tidspunkt da jeg gik lidt op langs elven for at fiske, stødte jeg igen på de tre unge der sad udenfor deres telt. De sagde at de ikke kunne undgå at høre at jeg hed Gustav, og spurgte derfor om det mon skulle være Gustav Fischer. Til dette svarede jeg “jo da”, og tænkte i hvilken forbindelse i Nuuk at de mon kendte mit navn. Så spurgte de om jeg var Gustav Fischer fra Stoholm, og da var det at jeg blev en smule overrasket. Det viste sig at være to som havde gået i samme klasse som Bjørn og Jakob Toft, den ene kunne jeg godt genkende uden myggenet. Den anden kunne godt huske mig fra fodbold. Lidt underligt at man helt ind i bunden af Godthåbsfjorden møder folk man har gået i folkeskole med. Den ene var på besøg heroppe og havde sin kæreste med, så det er kun den ene der er flyttet herop.

På hjemvejen fra Kapisillit tog vi et smut forbi Qorqut hvor vi overnattede en enkelt nat, denne gang i båden da de derinde har en bådbro man kan ligge til ved. Vi fiskede lidt i elven der ikke ligger så langt derfra, og Elisabeth ville selvfølgelig gerne prøve at fiske. Første step blev at jeg kastede ud og hun rollede ind på hjulet. Dette blev hurtigt for trivielt og hun skulle dermed prøve at kaste, hvilket hun relativt hurtigt fik fat i. Hun fik kastet en 10 gange eller deromkring, og da vi så foreslog om vi ikke skulle gå videre, ville hun lige kaste en gang til. Dette fik hun selvfølgelig lov til. Da hun skulle til at rulle ind, sagde hun at hun havde fået bundbid. Jeg kunne dog se på stangen at der nok rettere var tale om at der var en fisk på krogen og sagde til hende at hun bare skulle rulle stille og roligt ind. Og sådan gik det til at Elisabeth fangede sin første ørred af en rigtig pæn størrelse. I Qorqut er der jo en restaurant der har åben i sommermånederne. De har en menu derinde der hedder Fish’n Dish, hvilket vil sige at man kan indlevere sin fisk derinde og få kokken til at tilberede nogle forskellige retter af den. Dette skulle selvfølgelig prøves med Elisabeths ørred, og det var virkelig godt – tre forskellige tilberedninger af ørreden og en kammuslingen-suppe.

Dagen efter tog vi hjem igen i det smukkeste vejr.