Islandsturen + lidt af hvert

Hermed et kort indlæg, mest for at vise et par enkelte billeder fra vores hjemrejse over Island.
Jeg har altid sagt til mig selv, at jeg på et eller andet tidspunkt skal forbi Island i forbindelse med at at jeg rejser frem og tilbage mellem Grønland og Danmark. Så på hjemturen fra en ERP-workshop, som blev afholdt i Aalborg, havde min kollega (Bolette) og jeg så valgt at flyve hjem via Island.

Da det kun var en mellemlanding, havde vi ikke så lang tid til at nå på opdagelse på vulkanøen. Vi landede i Keflavik omkring middagstid og skulle videre med fly fra Rekjavik til Nuuk samme dag omkring 19-tiden.
Vi startede ud med en lille times bustur fra Keflavik til Rekjavik, fik opmagasineret vores bagage i den lille lufthavn og tog derefter en taxi ind til byen for at finde lidt frokost.
Reykjavik er en noget større by end jeg havde forventet. Dele af den er idyllisk med gamle huse, smalle gader osv., mens andre dele er mere Gellerup-agtigt. Jeg skal bestemt besøge øen igen, og til den tid skal opholdet forlænges til et par dage. 🙂

De øvrige billeder viser bare lidt status på vejrsituationen, plejebarnet Charlie og et par billeder fra vores firma-skidag, som for øvrigt var en super dejligt og afslappende dag.

Lige pt. er det mandag så vi har stadig påskeferie, som vi alle nyder rigtig meget. I torsdags var vi ude at stå på ski sammen med Gunillas veninde Inaluk og hendes barn Navarana på 4 år. Det var kun anden gang Charlie prøvede at stå på ski med alt udstyret på. Og desværre har han ikke helt flair for det…. endnu! Det går fint med at køre op ad liften når man har ham stående mellem sine ben. Men når man så endelig skal til at stå på ski nedad bakken, ligner han mest af alt en pose kartofler. total slap i hele kroppen, kan ikke finde balancen osv. Men det kommer jo nok til at blive bedre, han er jo trods alt jo kun 2½ år.

En af de ting jeg på det sidste har gået og funderet lidt over, er hvor relevant og omkostningstungt det må være at have et eller flere inspektionsskibe sejlende rundt heroppe. Fra Gunillas lejlighed ser man dem jævnligt sejle rundt i selve fjorden. Så sejler de lidt frem og lidt tilbage, lidt i rundkreds, ligger stille to og to osv. osv. Alt sammen må koste det danske samfund en god portion skattekroner.

I disse dage er der utrolig meget is i fjorden, faktisk er der mere end på det videoklip længere nede på siden som jeg optog d. 20. marts.

Og så var der forleden dag en havørn som kom flyvende langs med kysten. Det er ikke første gang at vi har set en fra lejligheden, men de andre gange var de allerede fløjet forbi inden man kunne nå at gøre noget som helst. Så denne gang løb jeg hurtigt hen for at hente mit kamera og 5 klik senere var mine bedste ørnebilleder i hus. 🙂

[hana-flv-player video=”http://www.polarekspressen.dk/wp-content/uploads/video/20110320_Godthaabsfjorden.flv””    width=”640″     height=”360″     player=”2″     autoload=”true” autoplay=”false”     loop=”false” autorewind=”false”     splashimage=”http://www.polarekspressen.dk/wp-content/uploads/video/20110320_Godthaabsfjorden.jpg”  /]

[hana-flv-player video=”http://www.polarekspressen.dk/wp-content/uploads/video/20110404_Indflyvning_Nuuk.flv””    width=”640″     height=”360″     player=”2″     autoload=”true” autoplay=”false”     loop=”false” autorewind=”false”     splashimage=”http://www.polarekspressen.dk/wp-content/uploads/video/20110404_Indflyvning_Nuuk.jpg”  /]

2 tanker om “Islandsturen + lidt af hvert”

  1. Hey Gussi!!! Hvor er det SKØNT at høre nyt og se billeder!! Tænk at I stadig har sne. Det er jo ikke til at fatte at jeres hyggeture er på ski, mens vi nyder solen på græsplænen 🙂
    Jeg sender lige en mail. Hav det rigtigt dejligt!!
    Kram søs

  2. Rigtig gode billeder – og jeg har også læst at I ikke kan besejle bl.a. Aasiaat, Ilulissat og Qasigiannguit på grund af for meget is i fjordene her til påske.
    Det er også vældig fine billeder fra Island – der kunne jeg godt tænke mig at komme engang. Fine nye briller og gode billeder af Charlie med ørenringe. Havørnen – fantastisk. Rensdyrribben Uhm! Ha’ det godt og hils.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *