Med lettere dårlig samvittighed kan jeg nu bare konstatere, at det nu er mere end ½ år siden at jeg skrevet et indlæg på min kære blog. Dette er jo en forfærdelig udvikling, så hermed frisk indlæg omkring livet heroppe.

Så i dag d. 8. juli er jeg begyndt på dette indlæg.

Der er jo en masse at berette om, noget ligger tættere på hjertet, mens andet er af en mere spændende karakter, så lad os starte der. 🙂

Jeg har jo i de sidste 1½ år gået med tankerne og ikke mindst ønsket om at ville købe en båd. Der har bare været så mange ting som har sat en stopper for det. Så det der gjorde, at det nu er blevet til en realitet var, at min underbo Kenneth, også havde samme ønske om at få en båd, og dermed var første spadestik til en delebåd grundlagt.

Det skulle vise sig at der ikke skulle gå særlig lang tid før at en interessant båd var i sigte, og d. 19. juni var vi blevet ejere af en Ørnvik 640 Weekend fra 2007. Sikke en dejlig båd. 🙂

Vores første rigtige tur blev på Grønlands Nationaldag, d. 21. juni, hvor vi pakkede vores ting, havde lidt frokost med og tog ned til båden for at sejle vores første tur. Efter et kort ophold på “tanken” sejlede vi så ud i Godhåbsfjorden enorme åbne vidder uden nogen egentlig plan for hvor vi skulle hen. Langsomt kom vi længere og længere ind i fjorden, og pludselig var vi så i Qoornoq, en lille nedlagt bygd fyldt med idyl og en masse myg. Efter en gåtur omkring husene, blev vi uventet budt på grønlandsk kaffemik, det jo var Nationaldagen. Så fik vi snakket lidt med et par ældre damer, hvor to af dem var kommet derind for et par uger siden og skulle være derinde hele sommeren. Uha, det lyder sejt, men også lidt ensomt. Sådan at være et sted udenfor al civilisation, ingen tv, internet, butikker osv. Kun mobildækning og radio. Og så en helvedes mange myg. 🙂

Efter en time eller to, tog vi gummibåden retur til båden og begyndte turen hjemad.

Der skulle dog ikke gå så lang tid før benzinmåleren begyndte at nærme sig den venstre del af måleren. Vi vidste ikke rigtig hvor langt den egentlig kunne sejle endnu, men vejen hjemad kendte vi udemærket.

Da vi endelig kunne skimte Nuuk ude i horisonten, vidste vi ikke om vi kunne nå helt retur til tanken, men heldigvis skulle det vise sig at det kunne vi sagtens. Så da vi havde fået tanket og lagt til ved bådbroen blev vi lidt lettet over at vi efter en super dejlig dag alligevel nåede i “mål”. 🙂

Den efterfølgende weekend havde vi fået den ide at sejle ned til fjorden Ameralik, som er en stor fjord ca. 10-15 km syd for Nuuk. Vi havde planlagt at overnatte et sted derind med telt og se noget natur, fiske lidt og se på gamle bopladser. Så da både soveposer, telte, mad, grill m.m. var pakket drog vi ned til båden for at begynde vores weekendtur. Udover benzin fik jeg også investeret i et ørredgarn, så nu skulle der sgu fiskes.

Efter vores oplevelse på vores sidste tur, hvor spørgsmålet om vi havde nok benzin lige blev spændende nok, fyldte vi denne gang ud over selve tanken på de ca. 130L også tre 25L dunke med benzin. Denne gang skulle vi ikke løbe nogen risiko, det nærmeste sted at tanke vil nemlig blive tilbage i Nuuk. 🙂

Vejret var perfekt, solskin og vandet roligt, så vi nød den dejlige tur ind i Ameralik-fjorden. På vejen stoppede vi for at afprøve vores færdigheder indenfor fiskeriet, dog uden hug. Så i stedet for fisk på bordet, blev den medbragte madpakke nydt.

Da vi var færdige med frokosten sejlede vi atter længere ind og fandt en mindre bugt, hvor det var tydeligt at se at der havde boet mennesker. Vi lagde til med ankeret og tog gummibåden ind til land.

Natasja, Kenneth og Gunilla gik på opdagelse med Kenneths metaldetektor, mens jeg i stedet for tog min fiskestang og gik mod den ene elv. Efter nogen tid i elven blev jeg dog enig med mig selv at vandstanden i elven var for lav, hvorfor jeg i stedet for gik på opdagelse.

Da vi havde set hvad bugten havde at byde på, roede vi tilbage til båden, tog ankeret op satte kursen mod det inderste af fjorden. I takt med at vi kom længere og længere ind, kunne vi på GPS’en også se at der var et stort område som de havde markeret med “Underwater rocks”. Der skulle vi sgu nok ikke hen. Og jo længere ind vi kom, desto mere klart blev det at vi ikke ville kunne nå vores ønskede destination. 🙁

Lettere slukørede, vendte vi derfor båden og satte kursen tilbage fra hvor vi kom. Det endte med at vi overnattede præcis samme sted hvor vi havde lagt til tidligere på dagen for at gå på opdagelse. Om aftenen fik jeg også pakket mit nyindkøbte ørredgarn ud og begyndte at undersøge hvordan det kunne “rigges” til. Ud i båden med Kenneth og jeg samt 30 meter garn, 1 bøje, 2 store sten og noget reb. Hele episoden var nok lige til et videoklip på Youtube. 🙂 Der gik ikke 3 min før det virkede håbløst og at det hele var ved at filter sig ind i hinanden, men da jeg så smed den nederste del af nettet ned i vandet begyndte det pludseligt at se positivt ud igen. Ikke lang tid skulle der gå og nettet var nu sat. Tilfredse over maden og nettet gik vi så til køjs med tankerne flyvende omkring nettet og om det nogensinde ville fungere.

Den følgende morgen kunne vi konstatere at der var fire fisk i nettet. Arten og størrelsen var på daværende tidspunkt ukendt, men efter en tur ud i gummibåden kunne vi se at der var tale om 4 stk. ørreder af ca. 60-70cm længde. Ikke en dårlig start for en nybegynder. 🙂

Da båden igen var blevet pakket og snuden vendt mod Nuuk, kunne vi godt se at der var en del bølger længere ud på fjorden. Da vi kom derud kunne vi godt se at det ville tage noget længere tid at sejle tilbage end det tog at sejle derind hvor vi ca. sejlede med 23-24 knob. Retur måtte vi ca. nøjes med 7 knob pga. bølgerne.

Som I kan forstå er jeg/vi rigtig glade og tilfredse med båden som vi allerede har fået testet.

Weekenden efter Ameralik-turen, havde vi to fra arbejde med ude at sejle. Det blev en tur til Nordlandet og ud til Sermitsiaq for at se vandfaldet og samtidig se om vi kunne fange nogle fisk.

Ellers går det fint heroppe. Jeg har gang i et større krydderurte-projekt. Tomatplanet m.m. er droppet efter sidste års skuffelser.

Og så har jeg endelig meldt mig ud af golfklubben og rykket mit golfsæt op på loftet. Jeg meldte mig jo faktisk også ud sidste år, men fik aldrig tømt mit skab og så tænkte jeg at jeg lige ville give det en chance til.

Men nu hvor vi jo bruger en del af vores fritid på båden tænker jeg at tiden til golf kun vil blive mere knap.

Arbejdsmæssigt går det også fint. Vi har jo nu rundet 1½ års implementeringstid for vores ERP-system. Det går stille og roligt fremad, dag for dag og uge for uge kan man se en smule fremgang. Problemet lige nu er, at vi er midt i ferieperioden, men mon det bliver bedre til august/september.

Dette leder mig videre til min egen ferie, hvor jeg har taget mig den frihed og fået lov til at holde 1 mdr. ferie fra aug. til sept. Turen går til The States of America sammen med min kære lillebror. Det bliver fedt, fedt, fedt og atter fedt. Lige nu glæder jeg mig vildt meget. Planen er, at vi flyve til Californien hvor vi lejer en bil og kører rundt til Los Angles, Grand Canyon, Las Vegas og San Francisco. Derefter tager vi et par dage i New York inden turen via Island går hjem til henholdsvis Nuuk og Århus.