Juni-besøg af min kære mor

Det sidste min mor så af Nuuk og Grønland var tilbage i december 2009, hvor hun var heroppe i den mørkere tid. Hun havde dermed en del til gode mht. alt det som Grønland har at tilbyde om sommeren hvor man kan komme lidt væk fra byen.

Vi var i den heldige situation at jeg forud for hendes tur herop, var i Danmark i forbindelse med noget arbejdet, hvilket gjorde det muligt at vi kunne rejse herop sammen. Dermed kan man vel sige at ferie startede lidt tidligere end planlagt.

En af de ting som vi (mor, Maja og jeg) havde planlagt, var en dagstur ude i Godthåbsfjorden, hvor vi ville sejle til Qornoq. Men da vi ankom til båden med alt vores habengut og mad til mere end en velvoksen familie, kunne vi desværre konstatere at der var noget galt med motoren. Når vi drejede nøglen skete der overhovedet ikke noget, hverken noget klik eller andet. Motoren var bare hel død. Nå, det var jo ikke den allerbedste start på turen, men fast besluttet på at det ikke skulle slå os ud, forsøgte vi alt muligt, lige fra at tjekke motoren, strøm og tilkobling af boosteren, men lige lidt hjalp det. Tilfældigvis kom en af Majas gamle skolekammerater forbi, som oveni købet var mekaniker, og efter nogen tid og prøven, kom han frem til den konklusion at det måtte være starteren der var gået.

Nu var gode råd dyre, for hvordan kunne man få lavet vores starter eller købt en ny og installeret den, så vi kunne komme ud at sejle. Hun (mor) skulle jo for pokker opleve lidt af alt det som Godthåbsfjorden har at byde på.

Resultatet på det hele blev, at jeg fik pillet starteren af, og at vi om mandagen fik købt en ny. Efter lidt tid med at få den installeret, hvilket Kenneth og jeg også selv gjorde, skulle den så have sin afgørende test, og om motoren nu ville starte. Det ville den heldigvis så vi blev dermed begge noget klogere på det at have båd.

Da turen i den forgangne weekend nu ikke var blevet til noget, sigtede vi i stedet for at tage ud at sejle om torsdagen. Tilfældigvis fulgte Kenneth med i ugens vejrudsigt, og onsdag morgen, sagde han at de nu lovede blæst og dårligt vejr. Vi tog derfor en hurtig beslutning om at fremrykke turen så det i stedet for blev om onsdagen at vi skulle ud at sejle, og det endda i det dejligste solskinsvejr.

Et hurtigt kald hjem til mor om at hun godt kunne begynde at forberede lidt mad at tage med og så ellers hjemad på cykel og videre ned til båden så hurtigt som muligt.

Turens mål var sat til den nedlagte bygd Qornoq og så hjem via måske Qorqut hvis vejret og lysten var til det. Turen ind til Qornoq og videre til Qorqut gik rigtig fint og uden problemer, men da vi havde forsøgt at fiske efter rødfisk og skulle flytte båden en smule, var den eneste lyd der kom fra motoren ”klik-klik” når man drejede nøglen. Kenneth og jeg så lidt uforstående på hinanden og tænkte ”den var ny”, men efter lidt tid opdagede jeg at ledningen til den nye starter var gået over og bare sad og dinglede. Så vi prøvede derfor at starte motoren igen mens Kenneth holdte den knækkede ledning ind til starteren, og vupti, så var der gang i motoren. De to kvinder, mor og Maja var under hele hændelsen usædvanlig stille og rolige, især omstændighederne taget i betragtning, men det er altid godt med lidt arbejdsro når tingene driller.
Nu da vi endelig havde fået gang i motoren igen, besluttede vi at det måske var en god ide at drage tilbage mod Nuuk og lidt mere civilisation.

Mens mor var heroppe, blev det bl.a. også til en tur til toppen af Lille Malene, en tur ud til enden af Store Malene og et par ture ned i byen/Myggedalen/Sana.

Vi havde planlagt hendes besøg heroppe således at hun først ville ha en uge i Nuuk, hvorefter turen så gik nordpå til Ilulissat med passagerskibet Sarfaq Ittuk.

Nu var tiden så kommet til netop den del af ferien, som startede fredag d. 14. juni og med forventet ankomst i Ilulissat søndag middag.
Vi kom godt fra havn og havde alt i alt en rigtig dejlig tur. Vi kom på vejen forbi Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat og så endeligt Ilulissat som var vores endestation og hvor vi skulle være indtil d. 21.
Vi havde på forhånd booket en sejltur til isbræen Eqi, og fik godt nok at vide fra guiden ombord at der indtil videre havde været for meget is til at de kunne sejle derind, men at der måske alligevel var en chance når vi nærmede os dagen. Det skulle dog vise sig at turen desværre blev aflyst, så i stedet tog vi ud på en midnatssejlads i det flotteste solskinsvejr med blikstille vand.

Af andre ting vi oplevede mens vi var der, kan nævnes en længere vandretur til en bjergtop hvorfra der var udsigt til Ilulissat isbræ og selve indlandsisen. Det blev en dagstur på ca. 28 km, og jeg synes personligt at det er meget godt klaret af min kære mor på 69 år.

Vi nåede også et par kortere ture til pynten hvor isbjergene fra selve isbræen hober sig op. De grundstøder lige udenfor mundingen og står der indtil de kælver eller smelter til mindre isbjerge som så kan fortsætte deres tur ud i Davids strædet.
En anden ting som jeg er glad for at vi oplevede, var den helt fantastiske middag på Hotel Arctic som man vel godt kan sige har en af byens bedste udsigter.

Alt i alt en rigtig god tur hvor vi ligesom dagene i Nuuk, var usædvanlig heldig med vejret. Ingen myg pga. det ”tidlige” tidspunkt, men alligevel varmt og lunt nok i vejret til at man kan vandre.

Så tak for en rigtig god tur mor, håber du nød den ligeså meget som jeg gjorde. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *