Besøg af moaaar…

Hermed en lille beretning om min mors første tur til Grønland som varede fra d. 4/12 – 16/12.

Hun ankom til Kangerlussuaq med -19 grader og oplevede vel dermed hvordan Grønland kan være når det er bidende koldt! Selv ikke jeg har oplevet så lave temperature heroppe endnu.
Jeg havde fået lov at låne en firmabil og hentede hende derfor ude i lufthavnen hvorefter hun fik en hurtig guidet tour rundt i hele byen, inden jeg kørte hende hjem til min lille bolig for derefter at tage tilbage til arbejdet. Her fik jeg så den besked at jeg skulle tage fri resten af dage og vise min kære mor byen. 🙂

Mens hun var heroppe var vi kun i Nuuk, men tilgengæld prøvede vi at komme så meget ud som det var muligt. Blandt andet var vi til et foredrag om isbjørne, i biografen for at se filmen “Tro, håb og Grønland”, som prøvede at vise Grønland fra en anden side end den der oftest bliver vist i de danske medier. Og ellers var vi forbi og se alle afkrogene i Nuuk.

Jeg må nok indrømme at hun oplevede et rimeligt opskifteligt vejr. Hermed ment at vi havde solskin og -11 grader, tøvejr og +7 grader, regn og slud, blæst og en snestorm som forøvrigt resulterede i at flyene til Danmark blev aflyst og hun dermed fik en ekstra ufrivillig overnatning i min hyggelige bolig.

Alt i alt et rigtig hyggeligt visit. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *