Turen til Kapisillit

Hermed kommer min første rigtige rejsebeskrivelse udenfor “Nuuk-området”. Turen gik til Kapisillit, som betyder Laks eller lakseelv (hmm, måske noget jeg skal have undersøgt nærmere når sommeren engang kommer). Nå, men turen foregik for en stor del af tiden ombord på en hurtiggående turbåd med plads til 10 passagerer.

Vi startede ud lørdag morgen kl. 9.00 nede ved RAL-havnen med det flotteste vintervejr. Solen var lige stået op i horisonten og der var næsten vindstille – altså kunne vi vist ikke vælge en bedre dag at tage på udflugt. Hele turen ind til den stadig fungerende bygde langt inde i Godthåbsfjorden kan klart anbefales. På turen derind ser man flotte landskaber og bjergformationer, og man drager hurtigt den konklusion, at hvis der også skal være plads på memorykortet når vi kommer til selve bygden, bør man nok snart stoppe med at bruge kameraet selvom det kribler i fingrene.

Da vi endelig nåede bygden, efter ca. 2 timers sejllads, havde vi 1 time til at gå rundt i byen og fornemme stilheden der hersker sådan et sted. Da vi kl. 13 sejlede om på den anden side af bydgen for at nyde vores frokost i solskinnet, opdagede vores kaptajn to havørne der sad på bjergsiden. Selvfølgelig lettede de da vi stille og roligt nærmere os, og mit kompakte digitale kamera kunne ikke rigtig fange et eneste brugbart billede hvor man uden hjælp kan se ørnen. 🙁

Turen hjemad foregik ikke ad sammen “vandvej” som derud. Vi skulle nemlig forbi en nedlagt bygde hvor bl.a. RAL har et sommerhus man kan leje. Det var jo fint nok med lidt ekstra i hatten, turen kostede jo alligevel 1500,-
Der var her betydeligt mere is end inde ved Kapisillit, selvom Kapisillit ligger tættere på selve isbræen (bare roligt, det giver alt sammen mening når man ser på et kort over Godthåbsfjorden). Lige udenfor bygde, var der en kæmpe isskosse på ca. 100×70 meter, som vores kaptajn mente at vi selvfølgelig skulle ligge til ved. Så han lagde stævnen tæt til isskossen og så vandrede samtlige 8 passagere op på et vandrende isbjerg. Det var lidt vildt og surrealistisk, tænk at befinde sig så langt inde i fjordsystemet uden andre mennesker i nærheden og så på en isskosse som stille og roligt flyder mod det åbne Atlanterhav.

Efter denne oplevelse og trygt tilbage på båden, tænkte man at man virkeligt havde fået “valuta for pengene”. Men turen var åbenbart ikke hel slut endnu, for i udmundingen af Godthåbsfjorden nær Nuuk, havde skipperen set en hval, så vi fik sku også lige 1 times hvalsafari med oven i. Alt i alt var det en super god tur….!

Da vi sejlede ind i land og mørket så småt var kommet over byen, lå der lidt af dagens “fangst” inde på kajen. Det var lidt makabert sådan som bagpartiet og de hovedløse rensdyr bare lå i bunker på jorden og på ladvognen af en bil.

Endeligt…

Som kom dagen, hvor jeg endelig fik min blog op at køre. Der har været så meget siden jeg er kommet herop, så det er først nu i dag at jeg har fået denne side op at køre. Indlæggene før dette er er alle sammen blevet korrigeret mht. udgivelsesdatoen – men det måes man nemlig gerne hvis man kan finde ud af det. 🙂

Nå, men nok om det – kig, læs og skriv en kommentar hvis du/I har lyst.