Endnu en “forglemt” gør-maj-sund event.

Da jeg i mit sidste indlæg omtalte gør-maj-sund-temaet, kom jeg efterfølgende i tanke om et helt andet arrangement som jeg helt har glemt at fortælle om. Arrangementet var ikke mindre end en GRATIS tur ind i Kobbefjorden, hvorefter man skulle vandre over på den anden side hvor man så blev samlet op og sejlet tilbage til Nuuk igen. Altså en rigtig god mulighed for både at få sejlet og vandret lidt i nye omgivelser, lige noget for mig.

Så en tidlig lørdag morgen skulle man, efter først-til-mølle-princippet, tilmelde sig nede ved tidevandstrappen for at få et nærmere tidspunkt for hvornår man skulle sejle. Vi blev derefter sejlet derind i små grupper og efter ca. 1½ times vandring over til den anden side, blev vi som sagt så samlet op og sejlet retur.

[hana-flv-player video=”http://www.polarekspressen.dk/wp-content/uploads/video/20100530_Kobbefjorden.flv””    width=”640″     height=”360″     player=”2″     autoload=”true” autoplay=”false”     loop=”false” autorewind=”false”     splashimage=”http://www.polarekspressen.dk/wp-content/uploads/video/20100530_Kobbefjorden.jpg”  /]

To dejlige events

I de sidste 14 dage har der været flere dejlige begivenheder som jeg kunne berette om – her to af slagsen.

Den ene var et arrangement, som tilbage i maj blev skudt i gang med et “gør maj sund”-tema som var gennemgående i hele byen og hele måneden. Det som jeg bl.a. valgte at deltage i var en firmastafet for byens virsomheder. Det var et super godt arrangement og endte da også med at vi efterfølgende valgte at deltage i så mange stafetter der nu engang blev tilbudt. Den sidste løb af stablen for ca. 10 dage siden, hvor vi i RAL havde tilmeldt tre hold. Hurtigt begyndte en intern konkurrence om at kunne slå de andre hold, og dette viste sig da også at være en meget motiverende faktor.
Selve stafetterne blev holdt nede i byens centrum, Katuaq, og distancen var 3 x 3,5 km. Som det forhåbentligt også fremgår af billederne, var det alt i alt en rigtig hyggelig dag i godt selskab og med perfekt løbevejr.

Den anden events som jeg gladelig vil berette lidt om, var en firma-udflugt med vores største passagerbåd, “Sarfaq Ittuk”, som ikke havde noget bedre at give sig til end at tilbyde en gratis fjordtur indtil den senere på aftenen fortsatte sin tur op langs kysten. Arrangementet blev annonceret på vores intranet og da der kun var reserveret 10 pladser til RAL, måtte en lille intern konkurrence til for at afgøre hvem der heldig at komme med. Det blev en god tur, som gjorde at vi “desværre” blev nødt til at holde fri allerede kl. 13.30 om fredagen, hvorefter den 5 timers dejlige tur kunne begynde.

Årsagen til at denne tur overhovedet blev stablet på benene, var/er at en transportkommission senest i august måned skal komme med en fremtidsvision og rapport omkring Artic Umiaq Lines fremtid. Arctic Umiaq Line er et fællesejet datterselskab mellem Royal Arctic Line og Air Greenland. For at få den daglige drift til at køre rundt, får det et årligt tilskud fra selvstyret, men da både RAL, qua deres koncession på fragt til og fra Grønland også får et tilskud og Air Greenland ligeså, er der for mig at se intet mystisk i det. Sagens kerne er bare, at selvstyret nu ikke længere vil give et tilskud, eller rettere en underskudsgaranti, som Artic Umiaq Line hvert år har måttet udnytte, og derfor skal denne kommission som altså var med på fjordrejsen, nu afgøre skibets skæbne og hele kystens transportmuligheder. Det bliver sgu lidt spændende at høre hvad der kommer til at ske! Jeg er bare glad for at jeg når at sejle en lidt længere tur (Nuuk-Qaqoqtoq og tilbage igen) når vi skal på vandretur i juli måned.