En lille nyhed

Hej med jer alle sammen.

Tænkte at jeg lige ville lave et hurtigt lille indlæg og dele en god nyhed med jer…. hahahaha, nu har jeg jeres opmærksomhed eller hva?

Sagen er den at jeg kommer på et lynvisit til Danmark i perioden d. 2/7 – 7/7 eller rettere, jeg er i Århus meget sent om fredagen og skal med en flyver fra Ålborg tidlig onsdag morgen. Og da mit korte ophold ikke er en planlagt ferie, skal jeg jo også arbejde lidt i Ålborg mandag og tirsdag. Dermed har jeg altså fri til at se et par stykker af jer lørdag og lidt af søndagen. Dog har vi planlagt at køre til Ålborg søndag aften i stedet for tidlig mandag morgen, så vi kan være friske til det vi oprindelig kom til DK for at deltage i.

Dette var stort set nyheden jeg lige ville overbringe jer – inden jeg kommer og banker på døren.

Nåååh ja, og så har jeg sku endelig fået mig meldt ind i den pokkers golfklub. Jeg var til åbningsmatch i søndags og alt gik fint fint, dog har jeg lidt ondt i håndleddet (men det er vel ikke noget nyt, vel far?). Det var dog en rigtig kold oplevelse, vi havde lidt regn og så var temperaturen om morgen kun ca. 3-5 grader. Dertil skal tillægges en hel del kuldefaktor ind da det også blæste en del.

Og så har jeg fået købt og nu endelig modtaget noget elektronisk lir af større dimensioner til mit fine digitale spejlreflekskamera. Det er ikke mindre end en strømforsyning til mit kamera jeg her prøver at referere til. Dermed kan jeg nu endelig lave ordentlige intervaloptagelser igennem den lyse og smukke sommernat og vise hvordan lyset varierer i en kort videosekvens. Jeg havde tidligere et problem med at mit batteri kun holdte strøm i ca. 6½ time når denne skulle stå tændt og tage billeder med 30 sekunders interval, men dette er nu fortid! Dejligt…. 🙂 og jeg håber da også at I snart kommer til at nyde godt af det.

Dagens billedshow består af lidt forskellige godter, nogle af billederne findes også under “Fotoalbummet” i lidt højere opløsning. God fornøjelse. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *