Maja har fra tid til andet påpeget, at hun rigtig godt kunne tænke sig at komme ud til udmundingen af Godthåbsfjorden hvor en nedlagt bygd ved navn Kaneq ligger. Jeg har tidligere været derude sammen med Kenneth, så jeg kendte godt vejen derud og hvilke muligheder der var for at komme i land.

I slutningen af Juli besluttede vi så, at nu skulle det være, og en af Majas barndomsveninder, Juli, blev spurgt om hun ville med.

Planen var, at vi skulle ud til bygden, få skudt vores rifler ind så de var klar til den forestående rensdyrsæson og så få afprøvet fiskeriet efter helleflynder i Nipisa-sundet.
På turen derud var der dog nogle ret store og brede dønninger, og jeg har aldrig før prøvet at sejle i sådan nogle, så det var da også lidt “sjovt”, eller rettere man skulle holde et ekstra øje åben for først sejlede man lidt op og dernæst sejlede man nedad igen, og pga. at de var rolige og brede, kunne man ikke rigtig bedømme hvor store de reelt var og hvordan de vil påvirke bådens gang.

Vi kom i land og fik set den nedlagte bygd. Nogle af husene er begyndt at blive istandsat og der findes nogle sommerhuse derude. Men der findes også total faldefærdige huse, bl.a. kirken.

Da vi skulle til at skyde vores rifler ind, fandt vi et par brædder vi kunne opsætte vores skydeskiver på og så startede skyderiet ellers. 🙂

Da vi var færdige, sejlede vi igennem hele Nipisa-sundet, det var første gang for mit vedkommende, men Juli har sejlet der meget. Vi sejlede dog forkert et enkelt sted, men kom hurtigt på rette spor igen.

Maja fangede to fine helleflyndere og siden da er der kommet flere i fryseren. 🙂